En kiropraktor til babyer
Hvornår skal spædbørn til kiropraktor?
Der kan være gode grunde til at gå til kiropraktor med sin baby. En fødsel er en hård start på livet, og mange spædbørn kan allerede her have brug for behandling. Det kan lyde voldsomt med kiropraktik til sin nyfødte baby, men det er oftest en lindrende og rolig oplevelse - også for forældrene.
Behandling af babyer på Fyn
Det er meget anderledes for en kiropraktor at behandle babyer end voksne.
For det første, kan vi ikke spørge ind til, hvor det gør ondt - vi kan i hvert fald ikke forvente at få svar. Derfor er det nødvendigt at mærke sig frem til, hvor problemet er og være ekstra opmærksom på barnets reaktion.
Dit barn er i helt trygge hænder hos Kiropraktisk Klinik Assens. Selve behandlingen er meget blid. Spædbørn er bløde og reagerer tilstrækkeligt på lette tryk og mobilisering. Derudover består en stor del af behandlingen ofte i at give gode råd, tips og tricks til forældrene.
Hvis du gerne vil til kiropraktor med din baby, anbefaler vi, at du forsøger at booke behandlingen på et specifikt tidspunkt af dagen - nemlig hvor der er bedst chance for at din baby er udhvilet og mæt.
Kiropraktoren giver gode råd til spædbørn
Skift side
Både når du bærer dit barn og ammer eller giver flaske. Forældre har selv en favoritside, og den kan hurtigt smitte af på barnet. Desuden vil det også forebygge, at man som forældre får problemer med skuldre eller ryg, fordi man altid belaster den samme side.
Mindsk risikoen for fladt/skævt baghoved
Selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler, at babyer sover på ryggen er det vigtigt, at de ligger på siden, når der bliver holdt øje med dem.
Træn at ligge på maven fra starten
Det er en tommelfingerregel, at babyer skal ligge på ryggen 5 minutter for hver uge, de er. Selvfølgelig fordelt ud over dagen.
Skru ned for udstyret!
Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da muskler og skelet endnu ikke er udviklet til at holde denne position. Undgå at holde spædbørn i lodret position, hvor tyngdekraften påvirker rygsøjlen mest.
Undgå at “sjat-amme”
Det er vigtigt ikke at bruge mælken som en sutteklud. Er barnet ikke nået at blive sultent, spiser det mindre, og får derfor hurtigere brug for mad igen.
Lav øvelser hver dag
Det er en hyggelig måde at være sammen med barnet på, og er med til at styrke den motoriske udvikling. Vi giver altid øvelser sammen med behandlingen.
Kiropraktik til større børn
Der er forskel på behandling af børn og babyer. Hvis du søger kiropraktorbehandling til større børn, kan du klikke på knappen nedenfor.
Kiropraktik til babyer: Vi giver jer en god oplevelse
De klassiske symptomer
Vi kan hjælpe på mange forskellige symptomer. Vi ser oftest babyer med skævt baghoved, C-form, kolik eller problemer med at ligge på maven. Men en kiropraktor kan også hjælpe jer med mange andre ting, som f.eks. hvis barnet har forstoppelse eller søvnproblemer.
OBS! Vi behandler ikke børn, der har feber på 38+.
Biomekaniske udfordringer ved babyer
Kiropraktisk behandling kan være godt for mange forskellige ting i barnets yngste år. Hvis din baby ikke vil ligge på maven, er bagud med at trille eller ikke kommer i gang med at kravle, kan det skyldes ledmæssige problematikker. Mange gange kommer de hurtigt efter det, når leddene løsnes, så de ikke længere er begrænset i at bevæge sig. Ikke alle er lige hurtigt fremme i skoene, og det er helt i orden! Der skal dog helst ikke være mere end 2 måneders forskel på den reelle og den udviklingsmæssige alder.
Det er normalt, at babyer har en favoritside, indtil de er omkring 3 måneder. Men det er vigtigt, at de frivilligt kigger til begge sider. Kraniet er meget blødt og ændrer ret hurtigt form, hvis det kun trykkes fra den ene side. Det bliver hurtigt en ond cirkel, for når kraniet er asymmetrisk, vil babyen have tendens til at trille ned på den flade side. Det er vigtigt at søge behandling og tage kontakt til en kiropraktor, der behandler spædbørn, så snart problemet opdages. Behandlingen virker typisk hurtigere og kraniet er stadig blødt, så det hurtigt kan rettes.
Kolik og kiropraktor
Kolik defineres som uforklarlig gråd i mere end 3 timer om dagen, i mere end 3 dage om ugen, i mere end 3 uger. Oftest begynder kolik inden for de første 14 dage efter fødslen og går over omkring 3-månedersalderen.
Men det kan være lang tid at vente, når man står med en utrøstelig baby, der endnu kun er 4 uger gammel. Man føler sig hurtigt frustreret og typisk utilstrækkelig som forældre.
Kan en kiropraktor behandle kolik? Det er svært at vide, hvorfor barnet græder, men ofte kan vi hjælpe med at lindre. Kiropraktik kan være svaret og typisk vil spædbørn reagere hurtigt på behandlingen, hvis der er det, der skal til.
Normale reaktioner på behandling
Det er helt normalt, at din baby kan sove mere, være mere pylret eller få øget afføring efter behandlingen ved kiropraktoren.